Vi (familie på 4) var her to overnatninger på vej til Kroatien. Valgte det pga beliggenhed og omtalen af de smukke omgivelser. Det levede fint op til forventningerne. Meget rent, lidt gammeldags indretning trods nyrenoverede værelser, udemærket morgenmad, fantastisk udsigt og utrolig venlig vært. Desværre er der ret meget trafiklarm fra den nærliggende vej (man kan ikke se vejen). Udsigten fra vinterhaven, hvor man spiser morgenmad er fantastisk! Vi brugte den også om aftenen hvor vi spillede kort der og nød den smukkeste solnedgang over bjergene. Værelset var stort og komfortabelt og lå på bagsiden, så vi ikke havde den smukke udsigt herfra, men det var vi faktisk glade for, da vi havde noget mindre støj fra vejen her. Udsigten kan sagtens nydes fra den fælles balkon også. Der er ikke restaurant på stedet men i nærheden (3,2 km) ligger der en skøn italiensk restaurant Trattoria Gabriela