Vi (to voksne og to børn - 8 og 12 år) - har lige været 14 dage på Aposperitis Traditional Guesthouse.
Fantastisk beliggenhed oppe i 300 meters højde i bjergene. Stedet er svært at finde (stol ikke på de lokale GPS´er - de er forældet). Det nemmeste er at dreje fra kystvejen mod Sises og herefter straks mod Aloides. Dernæst køres over et 500 m højt bjergpas (god ny asfaltvej - men pas på gederne og fårene, der godt kan ligge midt på vejen om natten) og så er det bare ligeud ca. 7 km. Huset ligger på første vej på højre hånd efter landsbyen Drosia´s sidste taverna.
I Drosia er der 7 tavernaer og en bager og intet andet. Dvs. der skal køres efter andre fornødenheder, men stedet er dejligt og ejeren George er super omsorgsfuld, meget venlig og meget serviceminded. Han kommer forbi flere gang dagligt, og vi kan varmt anbefale stedet, hvis man har bil, og vil opleve det rigtige Kreta. Der er kun 7 lejligheder i bebyggelsen (og en fin pool), så man er bestemt ikke i "turistland".